Reaktioner: AGF – BIF

AGF hentede i går sæsonens første sejr, da Brøndby blev slået hjem med 3-1. Endnu engang må holdet fra Vestegnen sande, at AGF har overtaget i de indbyrdes opgør. Vi har her samlet en række reaktioner ovenpå sejren og de tiltrængte 3 pont.

Peter Sørensen til AGF.dk:

- Jeg er meget tilfreds med effektiviteten, og jeg er også meget tilfreds med vores måde at forsvare vores mål på. Ikke kun i kraft af en solid organisation, men også når det brænder på, at vi har spillere, der næsten ofrer helbredet for at blokere skuddet. Og vi har Steffen Rasmussen, som har kampafgørende aktioner.

Søren Berg til jp.dk:

- Det har ikke været en god start, og vi knaldede ud af Europa League. De tre point i dag var den bedste medicin. Også selvom det spillemæssigt kan blive bedre. For det var nok lidt kedeligt at se på i dag, men det var heldigvis drøn effektivt.

Peter Sørensen til onside.dk:

- Vi har et par gange, hvor vi er direkte, men vi har også andre gode angreb. Vi havde spillere, der trådte i karakter i dag. Det var en kamp, der kunne vippe, men vi havde spillere, der trådte frem og viste, at det var os, der skulle vinde. Casper Sloth var i sin egen klasse i dag og tabte ikke en bold. Han fandt de rigtige løsninger, og det var en fornøjelse at se.

Steffen Rasmussen til jp.dk:

- Den var meget vigtig den her sejr, den trængte vi til.

Casper Sloth til tipsbladet.dk:

- Det var dejligt med en sejr, og det var dejligt at få gang i målscoringen. Det var lidt ærgerligt, at vi lukkede et dumt mål ind til sidst, men vi vandt, og det var det vigtigste.






  1. Hvad synes du om dette? Deltag i debatten?






Relaterede nyheder