AGF har en meget usikker situation på de vigtige back-pladser. Det ved klubben såmænd godt, og nu ser det ud til, der gøres noget konkret. AGF forhandler nemlig med OBs Bernard Mendy, der har kontraktudløb. Derfor kan Aarhus gøre det ekstra svært for OB i den kommende sæson. Odense-klubben vil nemlig gerne selv forlænge med den dygtige franskmand.
- Vi har modtaget et konkret kontrakttilbud fra OB, og det overvejer vi nu. Men vi også fået et tilbud fra en anden dansk klub, siger Mendys franske agent, Pierre Frelot, til BT.
Det er tilsyneladende ingen hemmelighed, at den klub er AGF. Brian Steen Nielsen, sportschef, fortæller nemlig, at han gerne ser Mendy i Aarhus.
- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har talt med Bernard. Jeg synes, han er en dygtig spiller, som har bevist sit værd på mange forskellige positioner. Jeg har fortalt ham om de ting, vi kan tilbyde ham, så nu må vi se, hvad det munder ud i,, siger Brian Steen.
Bernard Mendy har flere konkrete tilbud i udlandet også, men en afklaring findes altså snart.
- Vi har mange tilbud. Både fra franske klubber og en klub i den engelske Championship. Hvis vi ikke har en beslutning klar i denne uge, har vi det sandsynligvis i næste, siger spillerens agent.
Af Jonathan Lilmoes onsdag 23. maj, 2012 - 09:29





Hvad synes du om dette? Deltag i debatten?